Ved videnskabens vugge, sagde Albert Einstein, står det hemmelighedsfulde. At udforske den er drivkraften, forskningen er dets værktøj. Derfor modtager tesa Analytics ud over et stort antal interne laboratorieanalysejob også ofte eksterne forespørgsler fra videnskabelige institutter, f.eks. fra området oldtidsforskning. I specielle tilfælde hjælper laboratoriet med eksperter og det sidste nye udstyr med efterforskningen af den ene eller anden hemmelighed. For eksempel mht. det legendariske Babelstårn.
Arkæologi møder
hightech-analyse
Historie
Hvad har birketræer til fælles med bronzealderen? Og hvad forbinder Babel og biblen med bitumen? Nogle gange besvarer tesa Analytics usædvanlige spørgsmål som disse.
Text
Bibel? Babel? Bitumen!
Biblen skriver bogstavelig talt historie på to måder: På den ene side som kristent referenceværk. På den anden side som et vidnesbyrd om historiske begivenheder. Bygningen af Babelstårnet, der er beskrevet i 1. Mosebog, var en begivenhed, der fandt sted i virkeligheden.
Resterne af en imponerende bygning er blevet fritlagt 1913 i det nuværende Irak. Intet laboratorie i verden kan dog bevise om bygningen af tårnet medførte sprogforvirring og uenighed.
Vi kan dog undersøge om bygningen blev konstrueret som beskrevet i det Gamle Testamente (se infoboks) med bitumen ('beg') som byggemateriale.
"Det er bemærkelsesværdigt, at man for mere end 2.500 år siden øjensynligt bevidst tilsatte uorganiske tilsætninger til bitumenet, der sikkert øgede klæbekraften på sten."
Dr. Christian Brinkmann
Leder af tesa analyselaboratoriet
Den lille stenprøve fra Münster bibelmuseet stammer fra den tyske arkæolog Dr. Robert Kaldewey, der opdagede resterne af tårnet i 1913.
Et stykke af en af de antikke babylonske mursten fra Bibelmuseet Münster gav information om spor af en sort substans, der hæftede fast på den. Moderne hightech-metoder – som infrarød spektroskopi, mikro-termografi og rastelektronmikroskopi – blev anvendt.
Dr. Christian Brinkmann, leder af tesa analyselaboratoriet, kunne derefter bekræfte, at det bibelske byggeri - murstenene fra det mægtige tårn - uden tvivl er blevet hæftet sammen med naturligt bitumen.
Hvor kommer bitumen fra?
Bitumen eller 'bjergtjære' dannes i geologiske perioder på grund af fordampningen af dele af råolien og kaldes derfor også "naturasfalt". Når det varmes op bliver bitumenet modellerbart, derefter sejt og til sidst tyndt ved temperaturer omkring 150 grader C. Efter afkøling vender det tilbage til sin originale halvfaste tilstand.
Materialet blev dannet i oldtiden og på grund af sine forseglende og fleksible egenskaber, blev det anvendt til forskellige håndværksmæssige formål.
Byggevejledninger fra biblen
Ved udgravninger blev der fundet rester af adskillige tårne, der var blevet opført under regeringstiden for kong Nebukadnezar II (6. århundrede f.Kr.). Et af dem var særligt imponerende på grund af et gulvareal på over 8.000 kvadratmeter og en højde på ca. 75 til 90 meter. Til konstruktionen brugte menneskerne "tegl som sten og asfalt som mørtel" (første Mosebog 11.3).
Bitumen spiller også en afgørende rolle andre, mindst lige så vigtige steder i biblen. Det siges f.eks. at Moses mor efterlod sin søn – der senere modtog de ti bud – som spædbarn i en flettet kurv, som hun havde limet "med beg og tjære" (anden Mosebog 2.3), på Nilens bred, hvor han blev fundet og adopteret af en faraos datter. Det er svært at forestille sig, hvad der ville være sket med Moses, hvis bitumen ikke havde gjort kurven vandfast.
Ifølge biblen blev også Noahs ark forseglet med bjergtjære af sin bygherre (første Mosebog 6.14). I Mellemøsten var det kendt som en væsentlig del af skibsbygningen for 12.000 år siden.
Universal-lim: Birketjære
Også fundne genstande uden nogen reference til biblen finder deres vej til tesa. I øjeblikket ligger der en dolk fra stenalderen fra den lokale arkæologiafdeling i den nedersaksiske Schaumburger Landschaft i laboratoriet. Den ca. 4.000 år gamle genstand venter på at blive undersøgt. "I særlige tilfælde – og hvis vores kapaciteter tillader det – giver vi os gerne i kast med sådanne forespørgsler," siger laboratorieleder Dr. Christian Brinkmann.
Profan i stedet for sakral: Finderen havde opdaget genstanden af flintesten, da han arbejdede på fundamentet på sit hus. Grebsskallen mangler. Har den været fastgjort med bast eller læderremme? Eller har den historiske universal-birketjærelim hold bladet og grebet sammen?
For at svare på dette spørgsmål har du brug for moderne udstyr og hightech-analyser. Brinkmanns team har derfor undersøgt det arkæologiske fund med instrumenter, der tillader kemiske analyser ved en forstørrelse på op til 500.000 gange.
Den 11 cm lange antikke dolk er i øjeblikket ved at blive undersøgt hos tesa.
Et samtidsvidne af sten
Optagelserne viser, at rester af en organisk substans sidder fast på stenen. Strukturen taler for, at den engang har været sejtflydende – det kunne meget vel være birketjære. "Først når vi har analyseret det mere detaljeret og sammenlignet vores resultater med en anden birketjæreprøve, ved vi mere om det," forklarer Dr. Christian Brinkmann. En ting er sikker: Når alle analyser er færdige, returneres dolken til finderen, der vil gøre den tilgængelig for det lokale museum.
Dr. Christian Brinkmann, leder af tesa analyselaboratoriet, analyserer resultaterne fra rastelektronmikroskopet.
Hvad er birketjære?
Den bryg, der blev udvundet af birkens bark er den første lim, som mennesker har fremstillet og anvendt håndværksmæssigt.
Limens historie går ca. 200.000 år tilbage og dermed til den ældste stenalder. Den hvidlige bark fra birketræet indeholder betulin, der kan udvindes som en lim ved opvarmning til mellem 340 og 400 grader. Det er uvist, hvordan mennesker nøjagtigt gjorde dette i stenalderen: Måske ved at rulle barken tæt og derefter dække den med aske i en jordfordybning og forkulle den? Det formoder videnskaben i hvert fald i dag.
Arkæologiske fund viser, at birketjære var den foretrukne lim i titusindvis af år. Den blev fundet under udgravninger på mange lejr- og bosættelsessteder i den mellemste stenalder og den yngre stenalder. Også i den mellemste stenalder blev den brugt til stansning, lapning eller forsegling. Ved flere lejligheder blev der fundet birketjære med tandaftryk. Man kunne spekulere på, om den sorte masse var menneskehedens første tyggegummi! Da betulin har antiinflammatoriske egenskaber kunne det have været velegnet til mundhygiejne.