Enhver, der googler hans navn møder ordet "opfinder". Wilhelm Watzke er listet med identifikationsnummer "EP2684927A2" i registret for den Europæiske patentmyndighed. Sammen med to kolleger har diplomingeniøren inden for materialevidenskab udviklet tape til forbedret beskyttelse af glaskanter, specielt på solarmoduler – anmeldt i 2013 af hans arbejdsgiver tesa. Med denne innovation har Wilhelm Watzke bidraget til virksomhedens succeshistorie, som er baseret på mange patenter. Det er ikke et tilfælde, at der i dag er mere end 7.000 forskellige tapetyper til rådighed for applikationer inden for industrien og i hjemmet.
En product manager med en baggrund inden for forskning
Mennesker
Wilhelm Watzke, der har en kandidatgrad i materialevidenskab, startede sin karriere hos tesa på forskningslaboratoriet – og fortsatte derefter med succes i en ny afdeling: Marketing.
Wilhelm Watzke har arbejdet som International Product Manager hos tapespecialisten tesa siden 2017. Hans ansvarsområder omfatter udviklingen af selvklæbende produkter til byggeforsyningsindustrien – i tæt samarbejde med kunder, laboratorier, fabrikker og salgsafdelingen. Diplomingeniøren inden for materialevidenskab startede sin karriere i virksomheden i 2011 og arbejdede først seks år inden for området Product and Technology Development. Han er født i Berlin og studerede plast- og materialelære i Osnabrück, Stenden (Holland) og Pittsburg (USA). Baseret på sin egen erfaring fremhæver den 35-årige: "tesa er meget åben over for tværfaglige trin og tilbyder gode fremtidsudsigter for specielt akademikere."
Et spontant skifte
Efterhånden har den tidligere opfinder genopfundet sig selv. Efter han kom til tesa i 2011 – og efter to år inden for Product Development og fire år inden for Application Technology – er diplomingeniøren inden for materialevidenskab skiftet til Product Management. Han job siden 2017: International Product Manager med fokus på byggeforsyningsindustrien. "Da denne mulighed viste sig, takkede jeg spontant 'ja', siger Watzke og understreger, at han elsker at lære nye ting.
"I Forskning kunne jeg fokusere på nogle få projekter og specifikke problemer, mens jeg i Product Management skal have mange bolde i luften på samme tid."
International Product Manager
En ekstremt stejl læringskurve
Der er selvfølgelig op- og nedture inden for ethvert erhverv, men han har aldrig fortrudt skiftet. "Læringskurven var ekstremt stejl, fordi arbejdet inden for produktstyring er meget anderledes end på laboratoriet. Mens jeg kunne fokusere på nogle få projekter og specifikke problemer inden for forskning, skal jeg nu have mange bolde i luften på samme tid og er meget tættere på det daglige arbejde og kunden. Opgaverne og svarfristerne er ofte tidskritiske," forklarer den 35-årige.
Det, der hjælper ham, er hans evne til at omsætte tekniske aspekter til markedsføringsrelevante parametre. For eksempel i et aktuelt projekt, hvor en flammehæmmende tape til indendørsbrug er blevet udviklet sammen med en kunde. I forbindelse med denne type opgaver er Wilhelm Watzke i regelmæssig tæt kontakt med sine kolleger fra forskning, produktion og salg.
815
forskellige tapetyper
Frihed til at boltre sig
Ud over et bredere netværk og en dybere forståelse for processerne i virksomheden, værdsætter han muligheden for at forfølge sine egne ideer, mens han udfører sit arbejde: "Den ofte nævnte "Freedom to act" eksisterer virkelig hos tesa. Til trods for alt stress kan man udleve denne frihed i produktstyringen. Du skal dog være i besiddelse af en god portion robusthed." Dette budskab kan han også godt lide at fremføre for praktikanterne. "Jeg siger altid til dem: Tape i sig selv er kedelig, men de mange forskellige anvendelser er ekstremt spændende og udfordrende.
Hos tesa kan du virkelig udforske mange områder, hvilket gør virksomheden til en attraktiv arbejdsgiver." Når man taler om at boltre sig: I oktober startede Wilhelm Watzke en MBA-uddannelse på deltid i Hamburg. Man kunne kalde ham en eventyrer, selvom man ikke havde kendskab til hans flere uger lange cykeltur gennem Malaysia og Thailand i 2019.
Aktuelt er han startet på endnu et spændende emneområde: Barselsorlov med sin søn Louis, der blev født i marts.
Ansigter og historier
tesa tilbyder ikke kun vertikale men også horisontale karriereveje. Hvem er de medarbejdere, der på en succesfuld måde har bevæget sig fremad på de alternative veje? Hvad har motiveret dem? Hvilke råd har de til andre? Disse og andre spørgsmål vil blive besvaret i en artikelserie - se Presse og indsigter. Vi portrætterer i tilfældig rækkefølge hovedpersoner fra den mangfoldige jobverden hos tesa. Generelle oplysninger om tesa som arbejdsgiver: