Inspirerende partnerskaber – samarbejde med universiteter over hele verden

Mennesker

Der er en lang tradition for samarbejdsprogrammer med universiteter og andre forskningsinstitutioner hos tesa: De fremmer innovationer. De støtter den næste generation og giver virksomheden mulighed for at opdage unge talenter. Sidst, men ikke mindst, inspirerer de alle de involverede på både et professionelt og personligt plan.

Takket være en lang række partnerskaber med forskellige universiteter nyder tesa godt af et globalt netværk til fremme af innovation og support til den næste generation. Alle de involverede nyder godt af den hyppige udveksling med forskere, studiegrupper, studerende og kandidater – udvalgte projekter viser, hvordan sådanne samarbejder kan se ud.

 

Fra “speciale” til “teamdannelse”

Hvert år udsteder tesa en række emner, der researches af universitetsuddannede i deres afsluttende afhandlinger inden for rammerne af vores samarbejdsaftaler. Emnerne kan vedrøre strategiske spørgsmål (f.eks. internationalisering, se infoboks), men deres fokus er på udvikling og innovation. Det er normalt laboratorielederne, der kaster linerne ud for at bringe nye talenter om bord. De kan for eksempel arbejde på specifikke forespørgsler om polymerisering eller andre nøgleemner i tesas produkt- og udviklingsverden.

 

Mere end 500

teser

fra diplom-, bachelor- eller kandidatuddannelser og ph.d.-forløb er blevet udarbejdet hos tesa i de sidste to årtier, og de har givet betydelige resultater på forskellige områder.

Desuden er der mange samarbejder med forskergrupper på universiteter og andre institutioner, hvor tesa fungerer som drivkraft. “For eksempel tilbyder universitetet knowhow, laboratorier og specielle måleinstrumenter, mens tesa leverer tapeprøver, giver forskerne indblik i udviklingspraksis og udfordrer dem med specifikke spørgsmål ud fra en udviklers perspektiv,“ forklarer Dr. Klaus Keite-Telgenbüscher, laboratorieleder hos Novel & Functional Materials. En win-win-situation.

 

Omdømme, forskning og rekruttering

Et af Dr. Jake Przyojskis første initiativer, da han startede hos tesa i 2018 som laboratorieleder for forskning og udvikling i Sparta, Michigan (USA), var at indlede et samarbejde med Massachusetts Institute of Technology (MIT), hvor han selv studerede under Richard R. Schrock, Nobelprisvinder i Kemi i 2005.

“Denne form for samarbejde viser, at vi er i topligaen, når det drejer sig om innovation og "one-step-ahead thinking"  – et vigtigt signal, også med hensyn til rekruttering,“ udtaler Przyoski.

 

MIT in Cambridge, Massachusetts, is considered one of the world's top universities.
MIT i Cambridge, Massachusetts, betragtes som et af verdens bedste universiteter.

MIT, der ligger ved Charles River i Cambridge, lige overfor Boston og ikke langt fra Harvard University, er en af verdens førende forskningsinstitutter. Det var det første universitet til at uddanne kemiingeniører, og universitetet inkluderer økonomi og samfundsvidenskab samt humaniora i ingeniørstudierne.

tesa har været Silver Sponsor af den årlige Polymer Day på MIT siden 2019 og finansierer i øjeblikket en doktorafhandling fra den videnskabelige arbejdsgruppe under professor Rob Macfarlane om højtydende tværbindingssystemer til ACX-teknologi.

 

INTERNATIONALITET: LEVET OG UDFORSKET

I september 2019 flyttede Ruth Long fra Houston, Texas (USA), til Hamborg. På universitetet i Hamburg arbejder hun på sin magistergrad i “Internationale beslutningsrammer for lokalitetsplanlægning”. Long skriver sit speciale som en del af en rammekontrakt i EPT-afdelingen (Engineering and Procuring Technology) hos tesa.

“Vi mødte Ruth Long i 2019 og bragte hende hertil som kandidatstuderende i 2020”, udtaler Dirk Holland, Corporate Director for Engineering & Production Technology. 

“Det var det bedste, der kunne ske,” tilføjer Long. “Atmosfæren her er meget påskønnende – den kunne ikke være mere motiverende. Og det projekt, jeg arbejder på, tager mig præcis i den retning, jeg ønsker at udvikle mig professionelt.”

På denne baggrund er den 26-årige samtidig ved at lære tysk, selv om engelsk fungerer perfekt for hende som lingua franca i arbejdslivet. Til sin dobbelte kandidatgrad ved Hamburg University of Technology deltager hun også i seminarer på Northern Institute of Technology Management (NIT), hvor internationale studerende, ingeniører og forskere uddannes af topklasseundervisere i spørgsmål om ansvarlig adfærd i en global verden.

 

Ruth Long
Ruth Long blev født af taiwanske forældre i USA. Efter at have fuldført sin bachelorgrad på Rice University, flyttede hun til Tyskland. Hos tesa skriver hun sit speciale om strategiske udfordringer for internationale virksomheder.
“Universitetspartnerskaber hjælper med at gøre tesa bedre kendt som brand og som en god parbejdsgiver over hele verden”
Dr. Stephan Zoellner

Technology Scouting Manager

STÆRKERE SAMMEN:
Industri- og universitetsprojektet DODYNET

Double Dynamic Network (DoDyNet) er et EU-finansieret, treårigt program. Som en del af projektet arbejder 12 studerende (“spirende forskere”) fra otte forskellige europæiske universiteter på deres doktorgrad og forskning sammen med deres universitetsvejledere, et internationalt rådgivende organ og europæiske industripartnere – herunder tesa SE – om emner vedrørende syntese og analyse af polymergeler og netværk.

 

tesa leverer materialeprøver, tilbyder praktikstillinger og organiserer en årligt industri workshop. 

Mens de øvrige industripartnere forfølger deres egne specifikke spørgsmål, er tesa interesseret i at undersøge nye typer klæbemidler såsom selvhelende geler. Ud over innovativ viden om polyakrylatnetværk ønsker tesa også at udvide det faglige samarbejde i et internationalt netværk af anerkendte eksperter og sidst, men ikke mindst, gøre virksomheden til en attraktiv arbejdsgiver for højt kvalificerede unge.

 

Dr_Stephan_Zoellner
Dr. Stephan Zoellner, Technology Scouting Manager, med et krus med DoDyNet logo

Parlez-vous tesa?

Hvert år besøger en gruppe på omkring ti studerende fra Ecole Supérieure de Chimie, Physique, Electronique de Lyon (CPE Lyon) tesas hovedkontor ifb.m. et praktikophold af 12 måneders varighed.

Det franske universitet har endda en intern leder for international udveksling. “Det er en sand fornøjelse at arbejde sammen med de franske studerende,“ fortæller Matthias Koop, laboratorieleder for Research & Development. “Alle har så meget laboratorieerfaring, at vi allerede efter meget kort tid lader dem arbejde helt uafhængigt på specifikke projekter.” Dette giver begge parter en værdifuld oplevelse.
Endda så værdifuld, at nogle talenter fra Lyon kommer tilbage på et senere tidspunkt ifb.m. eksempelvis deres speciale.

 

“Med hver engageret praktikant får vi dobbeltgevinst: Fornøjelsen af at kende en inspirerende studerende og fornøjelsen af at dedikere os selv til at fremme et ungt talent”
Matthias Koop

Laboratorieleder

Fremme af praktiske projekter for studerende

For tre år siden, da ingeniørstuderende fra universitetet i Leuven i Belgien kontaktede tesa Benelux for at bede om støtte til deres projekt, var svaret naturligvis: Det er vi med på!

 

Via donationer, særlige rabatter og teknisk rådgivning hjalp de belgiske tesa-kolleger de fremtidige ingeniører med at bygge BluePoint-racerbilen, som derefter deltog i World Solar Challenge i Australien. 

I 15 måneder udviklede, testede, reparerede og optimerede de ved hjælp af tesa-produkter – fra A for ACXPlus til T for tape til ledningsnet. 

Deres indsats gav pote: Den 13. oktober 2019, efter at have kørt mere end 3.000 km, krydsede BluePoint målstregen som vinder, på trods af stærke vinde.

 

Solar-Rennwagen
Den soldrevne racerbil lavet af ingeniørstuderende fra universitetet i Leuven i Belgien
Tesa_Inken_Klein_03965_02
“Ved at deltage i særlige studenterprojekter, opfordrer vi unge til at være begejstrede for innovation – og vi fremmer således den ånd, vi har brug for som en teknologivirksomhed.”
Inken Klein

Chef for Human Resources

“Åben innovation” – innovation kræver dialog

Dr. Weiping Mei, Corporate Technology Manager for Innovation Processes, er overbevist om, at innovation ikke hører til bag lukkede døre: “Denne tilgang er ikke længere tidssvarende. For at fremme innovation, har vi brug for dialog, mangfoldighed og fleksibilitet. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan garantere langsigtet succes.”

På denne baggrund åbnede tesa dørene i Kina og trådte ind på et nyt strategisk område med initiativet “Åben innovation“. Dette omfatter udvidelse af netværk med og på universiteter – f.eks. Tongji Universitet, hvor tysk er det første fremmedsprog, og byggeri/arkitektur er det tekniske fokus, eller Beijing Management and Technology University, som koordinerer arbejds- og forskningsgrupper på området for bæredygtighed i hele Kina.

 

Dr. Mei iværksatte et samarbejdsprojekt med henblik på videreudvikling af OCA'er (Optical Clear Adhesives) ved Soochow University.
Det kinesiske akademi for inspektion og karantæne, som for nylig underskrev en rammeaftale om samarbejde med tesa, spiller også en særlig rolle. 

For Kina er akademiet noget i retning af, hvad Fraunhofer Institute er for Tyskland: Forskningsinstituttet har et fremragende ry som et vigtigt kontaktpunkt, når det drejer sig om de særlige krav og teknologiske processer på de kinesiske markeder. 

“Når vi taler om vores mål og visioner,“ opsummerer Dr. Mei, “fokuserer vi på bare at gøre det, komme sammen, fremme synergier, se hvad der sker og altid være et skridt foran: På den måde kan vi identificere de bedste ideer og udvikle virkeligt innovative løsninger.”

 

Agreement with the Chinese Academy for Inspection and Quarantine
Dr. Weiping Mei (forrest til højre), Uwe Michel (bagerst, 4. fra venstre) og XiaOLong Sun (bagerst, 5. fra venstre) repræsenterede tesa, da rammeaftalen blev underskrevet med Chinese Academy for Inspection and Quarantine.