Social distancing tapes i offentlig transport

Lige nu er den bedste 'medicin' at holde afstand

Mennesker

"Indtil for nylig havde vi aldrig troet, at vores tape kunne blive så vigtig i forbindelse med gulvmarkeringer. I forbindelse med coronakrisen har vi handlet og doneret 100 kilometer tape til de steder, hvor der var mest brug for det: "Hospitaler," siger Dr. Norman Goldberg, CEO hos tesa SE

Mennesker er sociale væsner. Nærhed og fysisk kontakt er godt for os. I de seneste år har internationale forskningsteams opdaget, at når vi f.eks. omfavner en person vi kan lide i 20 sekunder, så falder vores blodtryk og hjerteslag, og stresshormonerne reduceres.

Men nogle gange er det bedre at holde afstand til andre mennesker. Det har vi mærket under coronakrisen. Indtil en vaccine eller medicinering mod virussen er på markedet, er den bedste løsning at holde afstand"! I henhold til anbefalinger fra renommerede virologer, skal vi holde mindst 1,5 til 2 meters afstand.

tesa_produktion
Rulle efter rulle – På tesa fabrikken i Offenburg – det største tesa produktionssted mht. volumen – produceres der over 2.000 forskellige artikler. I øjeblikket er den advarselstape – der er designet til at tiltrække opmærksomhed – særligt efterspurgt.

Hjælpeprogram

Leveringen af advarselstape er en del af et stort hjælpeprogram, der fornylig blev lanceret af Beiersdorf koncernen, som tesa er en del af. Virksomheden producerer blandt andet 1.000.000 liter desinfektionsmiddel på fem kontinenter til centrale offentlige institutioner og redningskorps i hele verden.

Inden for mange områder – for eksempel i supermarkeder, på togstationer, i lufthavne og specielt på hospitaler – anvendes farvet tape som gulvmarkeringer og hjælper os med at overholde afstandsreglerne.

En stor del af de såkaldte "social distancing tapes", der i øjeblikket kan ses overalt, kommer fra tesa fabrikker i Offenburg (Tyskland) og Concagno (Italien).

Tidligere anvendte mange virksomheder hovedsageligt denne tape til at markere farlige områder, f.eks. på lagre og produktionssteder.

"I øjeblikket er vores gulvmarkeringstape næsten mere kendt, end vi bryder os om,"

… forklarer Dörte Besinger, som hos tesa SE har ansvaret for distributionen af donationer til hospitaler. "Vi ville uden tvivl foretrække, at det ikke var nødvendigt med de iøjnefaldende markeringer. Alligevel er vi glade for at høre fra mange klinikker, at vores tape er ankommet det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og har hjulpet dem med deres vigtige arbejde."

I øjeblikket har tesa produktionen 'reserveret' 3.000 af de populære ruller med en samlet længde på 100 kilometer til hospitalerne. Blot en uge efter lanceringen af tilbuddet fik 30 hospitaler i Tyskland leverancer. De første modtagere inkluderer universitetsklinikkerne i Hamburg (UKE), Berlin (Charité), Marburg, Köln og München. 

Instagram-Asklepios
Asklepios hospitalet i Hamburg Wandsbek takker tesa med denne Instagram-post. Hospitalet har modtaget mange meter Social Distancing Tape som gave. Tapen er meget synlig på gulvet og hjælper med at overholde sikkerhedsafstanden.
kropskontakt

Kropskontakt

Kropskontakt er ikke kun godt for individet, men også for gruppedynamikken. Forskere har opdaget, at der er mindre aggression i grupper med venner, hvor berøring er normal og almindelig.

Også på sportshold har en opmuntrende highfive og et klap på skulderen eller ryggen en åbenbar positiv effekt. Grupper med masser af fysisk kontakt viser større holdånd og er i mange tilfælde mere motiverede, mere dristige og mere succesfulde.