tesa Softprint Secure®

Nyt patenteret tapesystem - Forene modsætninger

Teknologier

Med vores nye tapesystem baseret på de nye produkter i tesa-serien Softprint® er det lykkedes os at udvikle en løsning, der opfylder de modstridende krav, der stilles til plademonteringstape, samtidig med at vi hjælper flexotrykindustrien med at reagere på skiftende efterspørgsel.

Flexotrykindustrien står ofte over for store udfordringer. Stadig kortere deadlines for tryk, stigende omkostninger og strengere kvalitetskrav kræver højere standardisering af produktionsprocesserne. Dette kan dog kun lade sig gøre, hvis alle komponenter er optimalt tilpasset og tilbyder en pålidelig ensartet kvalitet. Med et nyt patenteret tapesystem tilbyder tesa SE, en af verdens førende producenter af hightech-tapeprodukter, en driftssikker og effektiv løsning. Men hvad er et ”intelligent” tapesystem?
Udfordringen ved udviklingen af tape til plademontering ligger i de modstridende krav, der stilles af de individuelle procestrin inden for flexotryk.

Monteringsproces
Dette område tilbyder et stort potentiale for optimering af produktionsprocesserne – specielt i udvælgelsen af den rette tape. ”Intelligente” tapesystemer kan hjælpe med at spare tid ved at tilbyde den lavest mulige hæftning, specielt ved korrigering af pladers position under monteringen for at opnå optimal registrering, der gør det enkelt og hurtigt at justere pladen. I denne forbindelse er det vigtigt at bemærke, at overfladens klæbrighed ikke har noget at gøre med den aktuelle bindestyrke. Afprøv dette ved lægge lidt honning mellem din tommelfinger og pegefinger: Den høje hæftelse er tydelig; det føles meget klæbrigt. Men ville du have tillid til, at honning havde en pålidelig vedhæftning mellem to genstande? Selvfølgelig ikke. Du kan let trække dine fingre fra hinanden igen, hvilket påviser, at blot fordi noget er klæbrigt, så betyder det ikke, at det er ideelt til at klæbe to ting sammen.

  • Krav: Lethæftende

Trykproces
Under tryk skal tapen derimod give en kraftig bindeevne til sleeven eller cylinderen samt fra plade til tape for at forhindre, at kanterne løfter sig. Hvis bindeevnen ikke er tilstrækkelig, er de negative effekter på trykkvaliteten meget tydelige. I værste fald kan trykpladen løsgøre sig helt og forårsage beskadigelse af pressen. Derudover udsætter rengøringsprocessen komponenterne for opløsningsmidler, som ikke må reagere med tapen, da dette kan medføre, at pladekanterne løfter sig.

  • Krav: høj bindestyrke og modstandsdygtighed over for opløsningsmidler

Afmontering af plader
Når trykningen er slut, skal pladen let kunne fjernes fra tapen. Under afmontering skal pladerne slippe let uden at strække sig og gå i stykker, og der må ikke sidde klæberester på bagsiden af pladen.

  • Krav: let afmontering af pladen uden klæberester

Fjernelse af tape
Det bør også være let at fjerne tapen fra sleeven; sleeven skal være fri for rester for at minimere den nødvendige rengøringstid og tiden til forberedelse af næste trykjob.

  • Krav: let fjernelse af tape uden klæberester

Så hvordan kan disse meget modstridende krav blive forenet?
Vi tilbyder et nyt patenteret tapesystem, der er baseret på tesa SNAP-ON-teknologien, en løsning der kan løse disse problemer:

  • let omplacering af pladen
  • sikker vedhæftning af pladen
  • let afmontering af pladen
  • let at fjerne tape

Hvordan fungerer klæbesystemet?
Det nye patenterede akrylbaserede klæbemiddel kan illustreres ved brug af SNAP-ON-modellen for hvert procestrin. Under monteringsprocessen ligger pladen kun let mod klæbemidlet. Lav hæftelse giver mulighed for at finde det optimale trykregister hurtigt og let. Når pladen rulles på, en fremgangsmåde vi anbefaler udføres med en gummivalse, ”snapper” pladen sig bogstavelig talt ind i klæbemidlet. Dette genererer en stærk bindestyrke. Under den trykproces, der følger, sikrer dette pålidelig vedhæftning af pladen og forebygger, at kanterne løfter sig. Resultat: Dette kan reducere maskinstilstandstiden og øge produktiviteten. Når pladen afmonteres efter trykningen, er der ingen taperester. Jo hurtigere pladen afmonteres, jo lettere slipper den tapen. Du kan næsten høre, den ”slipper” igen.

Sammenfatning
Forening af modsætninger: Med vores nye tapesystem baseret på de nye produkter i tesa-serien Softprint® er det lykkedes os at udvikle en løsning, der opfylder de modstridende krav, der stilles til plademonteringstape, samtidig med at vi hjælper flexotrykindustrien med at reagere på skiftende efterspørgsel. Udover dette nye tapesystem tilbyder den nye tesa Softprint® produktfamilie også vores velkendte høje trykkvalitet baseret på det skum, vi har matchet specielt til at imødegå behovene ved flexotrykprocessen. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om vores tesa Softprint® produkter og en informativ video om vores nye SNAP-ON-teknologi, kan du besøge vores hjemmeside på www.tesa.com/industry/paper-print.

Af Jürgen Dostal og Steffen Ebenau, Internationale produktionschefer for tryk og Web Processing hos tesa SE.