Rum_til_nye_ideer

Plads til nye ideer

Teknologier

Trendforskerne er enige: Kreativitet bliver en nøglekompetence i fremtiden. I seks måneder har et nyt kreativt møderum i tesa hovedkvarteret faciliteret kreative møder og nye ideer.

Text Nina Schulz, Stefanie Hoffmann

"Hvis du stræber efter at overleve på morgendagens marked, må du stole på dine medarbejderes kreative potentiale. Kun de kan mærke nye kundebehov og frembringe innovationer", fremhæver den renommerede virksomhedskonsulent og bestsellerforfatter Reinhard K. Sprenger ("Das Prinzip Selbstverantwortung" - Princippet personligt ansvar"). 

Men geniale indfald og gode ideer opstår ikke ved et tryk på en knap. Kreative eksperter anbefaler derfor, at man bryder sin daglige rutine. Kun på den måde kan du revurdere ting og udvikle forskellige, nye perspektiver.

En almindelig arbejdsplads er ofte ikke egnet til dette.

Skabe plads til innovation

tesa er blandt de 30% af virksomhederne i Tyskland, der har indrettet et såkaldt 'innovationsrum', hvor medarbejderne kan skabe nye ideer. Ud over inspirerende farver og avancerede lyskoncepter, hjælper ukonventionelle møbler med at fremme kreative tankeprocesser.

Du kan på lang afstand se, at det kreative rum hos tesa inspirerer til friske impulser. Der er behagelige puffer, der skinner i strålende grøn, pink og blå. Derudover er der mobile skillevægge, en projektor, en lille tribune og masser er plads til bevægelse og dermed fri udfoldelse af design og kreativitet. 

møderum
Ikke et helt almindeligt møderum. I stedet for mødebord med stole, er der f.eks. sækkestole, puffer og sideborde.
Bibliotek
Biblioteket med fagbøger, som ligger i vindueskarmen.

Hvis du ønsker at arbejde på nye koncepter, produktideer eller ganske enkelt i et nyt workshopformat, så støder du med konventionelle møderum hurtigt på dine kreative grænser – i hvert fald, hvis du vil tænke 'ud af boksen'.

Kreative processer kræver rum, der er fleksible, og hvor deltagerne kan bevæge sig frit og har nok plads til at gøre deres ideer synlige. 

Rum med kreativ atmosfære
Der bliver skabt en kreativ atmosfære med farverige puffer og møbler i DIY-look. De er mobile og kan arrangeres fleksibelt i rummet.

Arbejde anderledes

*Det betyder ikke så meget, hvad vi kalder rummet – krearum, rum til ideer, innovationsrum eller bare kreativt område. Den afgørende faktor er, at det giver mulighed for at arbejde på en anden måde, og at dets funktioner og design adskiller sig fra traditionelle møderum".

"Prøv noget andet og lad dine ideer og tanker få frit løb. Du oplever ofte de største overraskelser og de bedste resultater i rum og områder, hvor tværfaglige teams kan samarbejde fleksibelt og frit," forklarer Nina Schulz, Digital Change Agent og med-initiator af det kreative møderum.

Nina_Schulz
Nina Schulz er Digital Change Agent og med-initiator af kreativrummet hos tesa.

Konceptet fungerer

Feedback er vigtig. Derfor kan man i rummet give sin feedback på en tablet. Teamet omkring Digital Change Agents hos tesa hilser altid forslag og kritik velkommen og tager ideer fra kolleger meget seriøst. 

Efter de første seks måneder blev feedbacken fra brugerne af rummet kigget igennem, og initiativtagerne følte sig bekræftet i deres formodning om, at rummet kan påvirke holdningen til et møde og dermed også resultatet.

Åbent rum
Mod væggen eller frit i rummet Alt i det nye møderum kan flyttes.
Team
Hver team bruger rummet, som det er nødvendigt til den pågældende opgave.

Det er særligt vigtigt, at det nye rum ikke har et fast koncept, men giver mange tips, ideer og metoder til, hvordan man ved hjælp af møblerne og pladsen når sit mål. Det bør dog også udvikle og ændre sig. "Vi ønsker på ingen måde et rum, der ikke følger med," bekræfter Nina Schulz. 

10 fakta om tesa kreativrummet

Møbler
Møbler. De bør understøtte medarbejderne i deres arbejde. Skift mellem forskellige arbejdsmåder er mulig og ønsket.
Mobilboks
Mobilboks. Offline. Også af respekt for dine kolleger. De tilstedeværende personer bør altid prioriteres højt i en samtale, derfor er der ved indgangen en boks til alle digitale enheder.
Prototyping
Prototyping. Tænk med dine hænder. Giv forskellige materialer form og facon med dine ideer. Der er et udvalg af materialer til rådighed, der kræves til en prototyping-proces.
Områder
Områder. At kunne læne sig tilbage og slappe af understøtter kreativiteten lige så meget som det aktive arbejde. De forskellige områder i lokalet inviterer til forskellige tankeprocesser.
Belysning
Belysning. Små lyskilder sørger for en ideel atmosfære.
Fleksibilitet
Fleksibilitet. Intet møbel skal blive på sin plads.
Tænkning
Ny tænkning. Prøv at arbejde på en anden måde. Der er kommet fokus på visuel tænkning vha. mobile flader.
Overflader
Overflader. Vægge du kan skrive på, store flader, tusher og noter tilbyder rigelig plads til ideer.
Tid
Tid. Time Boxing er en slags mini-deadline, der skal anvendes til teamaktiviteter. Der findes en timer til dette formål.
Respekt
Respekt. Rummet bør efterlades i samme stand, som du gerne selv ville finde det i. Her er initiativ og selvstændighed også meget vigtig. Lokalet skal leve, men også det næste team skal kunne arbejde i det.