Det hele starter med klæbemassen, som vi i næsten alle tilfælde selv formulerer og producerer.
Grundlæggende findes der tre typer af klæbere: Akryl, syntetisk gummi (hotmelt) og naturgummi. Dem kan du læse mere om her.
Klæberen skal fordeles på bærematerialet i en nøje kontrolleret proces, hvor klæbemassen fortyndes og sprøjtes ud gennem en meget smal slids, så den kan påføres i et ekstremt tynd og jævnt lag.
Fortyndingen kan enten gøres ved hjælp af et organisk opløsningsmiddel, der fordamper hurtigt, når tapen efterfølgende rulles gennem en tørretunnel. Når opløsningsmidlerne fordamper, forankres klæberen på bærematerialet.
Hos tesa opsamler vi opløsningsmidlet under fordampningsprocessen, så det kan anvendes til ny produktion af klæbemasse, og vi kontrollerer processen så godt, at næsten alt VOC-materiale genvindes.
Alternativt kan klæberen fortyndes med vand, som så fordamper, når tapebanen køres gennem en tørreovn.
Vandbaseret klæber er meget udbredt hos tesa og vinder stadig mere indpas.
En tredje mulighed er hotmelt. Her gøres den syntetiske gummiklæber flydende, idet den varmes op og blandes i en ekstruder, en slags kværn. Også her fordeles klæberen på bærematerialet ved at presse den ud gennem en meget tynd slids.