Wearable-teknologi (kropsbåren) og tesa tape – et partnerskab i vækst

Da det globale marked for ”wearable”-teknologi (kropsbåren) er i stadig vækst, vil tesa® 612xx High Performance-tapetyperne komme til at spille en vigtig rolle i designet og produktionen af disse futuristiske enheder.

Teknologier

Da det globale marked for ”wearable”-teknologi (kropsbåren) er i stadig vækst, vil tesa® 612xx High Performance-tapetyperne komme til at spille en vigtig rolle i designet og produktionen af disse futuristiske enheder.

Et tæt samarbejde mellem tesa og OEM'er i wearable-branchen, sørger for, at vores tape opfylder de specifikke krav til vedhæftelse, som wearable-teknologien stiller.

Da wearable-enheder fortsat bliver hurtigere, mindre og mere prisbillige, retter forbrugerne i stadig højere grad deres opmærksomhed mod denne nye personlige teknologitendens. Lige fra fitness-trackere og smart-watches til smart-glasses og virtual reality-briller genererer denne kategori inden for wearable-teknologi nogle af de største og mest spændende nyheder inden for den teknologiske industri. Med så mange uendelige muligheder kan disse wearables være den største nyskabende innovation siden smartphonen kom på markedet. Det vil tiden vise, men markedet for enheder, man kan bære på sin ankel, sit ansigt eller stort set overalt, forventes af vokse hurtigt inden for de nærmeste år – og tesa vil spille en afgørende rolle i denne spændende teknologiske revolution.

Lille vedhæftningsområde, stor ydeevne: De udstansninger, der anvendes til fitness-trackere, skal kunne klare at blive udsat for forskellige stoffer, herunder solcreme og sæbe. tesas produktserie består i øjeblikket af fire forskellige dobbeltklæbende tapetyper med varierende tykkelser fra 50 til 250 mikrometer
Fitness-tracker og tesa® 612xx udstansninger

Tocifret vækstrate for de mest populære enheder på jorden

Ifølge analyser foretaget af det internationale revisionsfirma PricewaterhouseCoopers (PwC) vurderede man, at det verdensomspændende marked for wearables beløb sig til 6,3 milliarder euro i 2015 og forventes at vokse med 21 procent om året indtil 2018. Den tyske brancheorganisation Bitkom forventer, at det europæiske marked stiger med 24 procent om året og klatrer helt op på 8,8 milliarder euro i 2018, og PwC's forventning er endnu mere optimistisk og forudsiger en gennemsnitlig årlig stigning på 25,2 procent mellem i dag og 2018. Selvom smart-watches stadig vil tegne sig for den største indtægt for wearables i de næste mange år, er der en hel del andre kategorier inden for wearable-teknologi, som har forbrugerpotentiale. Disse kategorier omfatter augmented reality-briller, intelligent beklædning og smykker og implanterbare anordninger.

Forsiden (linsen) på et smartwatch skal være fastgjort til urkassen med størst mulig nøjagtighed under produktionsprocessen. Tapen (rød) skal opfylde en lang række krav, så den har høj klæbeevne, er modstandsdygtig over for stød og kemiske stoffer.
Smartwatch linsemontering med tesa® udstansning

Større modstandsdygtighed over for sved og solcreme

Da wearables konstant er i bevægelse skal de tapeformer, der anvendes til fastgørelse af både indvendige og udvendige komponenter, tilbyde høj klæbeevne og modstandsdygtighed over for stød. Da de sidder så tæt på kroppen, udsættes wearable-enheder – også selvom de anses for at være ”vandtætte” – for forskellige biologiske og kemiske stoffer, herunder sved, parfume, solcreme, insektspray og sæbe. Selvom tapen ikke har direkte hudkontakt, kan partiklerne fra disse stoffer, hvoraf visse er korroderende, trænge ind i wearable-enheden gennem ganske små åbninger og potentielt opløse klæbemidlet. Af samme årsag har tesa® 612xx High Performance-tapen, som omfatter seks dobbeltklæbende tapetyper i forskellige tykkelser fra 50 til 300 mikrometer, fået integreret ”antistoffer”, så tapen kan modstå kemikalier og andre stoffer.

Samarbejde med internationalt førende producenter af wearables

Når det handler om anvendelsesområder, har tesa først og fremmest fokus på smart-watch-segmentet og problemfri fastgørelse af forsiden (linsemontering) og urkasse (bagsidemontering). En anden vigtig rolle for vores fastgørelsesløsninger er at påsætte de små, fine sensorer i fitness-trackere, der bruges til at overvåge forskellige kropsfunktioner. ”Vi har haft fokus på disse to kategorier, da tesa gik sammen med globale aktører fra elektronikbranchen, om hvordan de skulle takle udviklingen af innovative tapetyper, for cirka tre år siden” siger Dr. Robert Gereke, CEO hos tesa. ”Dette tidlige og tætte samarbejde har medført, at vi nu kan tilbyde OEM'er og leverandører specialtape, der lever op til de specifikke krav, der gælder for klæbemidler i komponenter til wearables.” 

For at wearable-teknologien vinder indpas i vidt omfang, skal enhederne både være visuelt attraktive og stærke nok til at kunne klare elementernes påvirkning – to af de vigtigste ting, som vores dobbeltklæbende tape tilbyder. Da denne futuristiske kategori af personlige, elektroniske enheder fortsat udvikler sig og vokser, vil tesa fortsat understøtte disse unikke krav.

Urkassen på et smartwatch indeholder en bunke ekstremt sensitive elektronisk komponenter, der er fastgjort med hinanden ved hjælp af tape. tesa producerer sin high-tech-tape i forskellige tykkelser i renrumsafdelingen på Hamburg-Hausbruch fabrikken.
Smartwatch sensormontering med tesa® udstansninger