Teknologier

Et fundament for fremtiden

Kun ved at kigge nærmere på dem, kan du få en forståelse for de fundamentale forandringer, som tapeprodukter muliggør, når det gælder nye byggeteknikker. Innovativ selvklæbende tape bliver i stadigt højere grad et alternativ til konventionelle vedhæftningsteknologier.

I den moderne byggebranche arbejdes der oftere og oftere uden tungt udstyr, boremaskiner, skruer eller nitter. tesas selvklæbende tape kan holde en lang række forskellige materialer sammen, og de vedhæfter og tætner alle steder – lige fra kælderen til taget. Og vores nyudviklede flammehæmmende og klæbende skumtape til elevatordøre kan forhindre brande i at sprede sig i bygninger.

Grundstenen til nutidens tesas industrielle forretning blev lagt for 115 år siden af det gode gamle "Lassoband". Det holdt allerede godt sammen ... på slikdåser.

Logo125JahreInnovation

Videreudvikling af moderne klæbeteknologi

Over de sidste årtier er der sket store forandringer inden for både handel og industri: Arbejdsprocesserne har ændret sig på samme måde som byggematerialerne. Bæredygtighed ligger højt på dagsordenen, side om side med økonomisk planlægning. Og det er ikke længere en selvfølge, at permanent fastgørelse skal klares med boremaskiner eller dyvler. Dette er ikke kun vigtigt fra et æstetisk synspunkt: "Invasive" metoder kan også beskadige værdifulde overflader.

I dag kan industrien sætte sin lid til teknologisk sofistikeret selvklæbende tape, der erstatter konventionelle monteringsteknologier. Til netop dette formål har tesa et team bestående af kemikere, ingeniører og applikationsteknikere, der udvikler specialfremstillede produktløsninger. Fordelene ved de specielle selvklæbende tape bliver særligt tydelige, når de anvendes mellem fundamentet og tagryggen, da de er en moderne monteringsløsning, som ikke kolliderer med designfriheden. 

Den perfekte vedhæftning

tesa støtter løbende vores kunder med nye udviklinger. Produkterne i vores dobbeltklæbende ACXplus-serie med akrylskum er eksempelvis kernen i mange komplicerede vedhæftningsløsninger, når forskelligartede materialer såsom aluminium og glas skal sammenføjes, eller når der anvendes højteknologiske materialer, og deres særlige strukturer og egenskaber skal bevares. Lagene i disse innovative produkter fra tesa kombinerer høj tykkelse med ekstrem styrke og kompenserer for både vibrationer og vægtforskelle mellem forskellige materialer, mens de selvklæbende systemer altid sikrer en skånsom vedhæftning.

Sammenlignet med flydende lim, der ofte bruges i byggebranchen, kan selvklæbende tape anvendes meget mere præcist og rent – og der er ikke behov for at vente på, at de tørrer.

Højteknologi sikrer den gode vedhæftning
 

tesa demonstrerede atter sin innovative styrke og sans for gode idéer ved at opkøbe specialistvirksomheden Functional Coatings. Det amerikanske firma med base i Newburyport har været et fuldt ejet datterselskab af tesa siden 2018 og fuldender på perfekt vis produktsortimentet til byggeindustrien.

Eksterne selvklæbende luft- og vandtætningssystemer til erhvervsbygninger og beboelse er nøglekompetencen hos denne producent fra Massachusetts. Bæredygtighed spiller også en vigtig rolle, da Functional Coatings uden brug af opløsningsmidler fremstiller klæbemembraner baseret på butylhybrid-klæbeteknologi.

Med deres banebrydende belægningsteknologi anses disse systemer som værende allroundere. De tykke, brugervenlige og højtydende produkter giver en række fordele set i forhold til processer såsom bitumenløsninger, der involverer udledning af flygtige organiske forbindelser. Afhængigt af deres formål bruges de højt tilpasselige lag af hybridklæbemiddel som gennemtrængelige eller uigennemtrængelige membraner, hvilket gør dem til optimale løsninger til tætning af bygninger mod luft og vand. De sikrer også den udvendige vandtætning af kældre og fundamenter af lavere kvalitet, mens de beskytter vinduer, døre og overgangsområder mod vand, nedsivning og træk. 

En helt ny form for brandsikring

Når det gælder brandsikring, vil endnu flere kunder i fremtiden sætte deres lid til den sikkerhed, tesas produkter giver. Den flammehæmmende PE-skumtape tesa® 45001 FR, der er udviklet som en sikker løsning til elevatorskakter og -døre, repræsenterer den allernyeste teknologi. Dette tapeprodukt spiller en afgørende rolle i brandsikring, da de hjælper med at forhindre ild og røg i at sprede sig fra én etage til en anden (den såkaldte "skorstenseffekt").

De anvendte brandhæmmende materialer udvikles af tesa og underlægges certificering for at sikre, at de opfylder højeste standarder for brandsikring. Yderligere produkter baseret på denne teknologi vil følge i fremtiden.

Et klassisk produkt lagde fundamentet
 

Selv før i tiden blev de innovative klæbetekniske løsninger fra tesa på ingen måde udviklet på et usikkert grundlag. Allerede for 115 år siden forstod direktionen hos Beiersdorf AG, at der ville være et voksende behov for praktiske løsninger i de fremspirende industrisektorer.

Det banebrydende produkt ved navn "Lassoband" blev i 1906 anbefalet som "et fremragende værktøj" til brug i kemiske laboratorier eller til forsegling af eksempelvis slikdåser. Denne tape var den første stoftape, som blev solgt en gros. 

Foto_Lassoband_1906

Efterfølgerne til "allrounderen" med bæremateriale af stof anvendes stadig den dag i dag i forskellige farver og størrelser. Slutbrugere såvel som kommercielle og industrielle virksomheder finder dem uundværlige.

Produktet, der går under navnet tesa® 4651, er i mellemtiden blevet end ægte klassiker. Selv forskere ynder at bruge den selvklæbende tape fremstillet af temperatur- og UV-bestandig akrylklæber i krævende naturmiljøer: tesa® 4651 hjælper bl.a. pingvinforskere med at fastgøre en sender i truede arters fjerdragter og sikrer, at den kan modstå det iskolde vand og stormrige vejr indtil det næste tøvejr. En yderst praktisk innovation.

En kvinde bruger Cito på sin cykel

Fra flop til bestseller

Verdens første selvklæbende tekniske tape blev udviklet i det kreative værksted i Beiersdorf og var tiltænkt lapning af cykeldæk. Virksomheden ønskede i 1890'erne egenlig at markedsføre en ny type plaster, men den havde for kraftig klæbeevne og var samtidig irriterende for huden.

Farmaceuten Troplowitz modificerede hurtigt plasteret og brugte det til at skabe verdens første selvklæbende tekniske tape ved navn "Cito Sportheftpflaster" (selvklæbende sportsplaster) til lapning af cykeldæk. Tapen var en innovativ sensation, da cykeldæk dengang ofte punkterede på gaderne. Dette gå-på-mod er stadig dybt forankret i tesa i dag. I vores serie "125 år med innovation" viser vi dig udvalgte eksempler på vores innovationsånd, mens du samtidig får et par overraskelser!